forbinding

sg - forbíndingen, pl - forbíndinger

1) перевя́зка ж

2) повя́зка ж, бинт м

* * *

dressing

* * *

(en -er)

(det at forbinde) dressing, bandaging;

(bind, bandage) bandage;

[lægge forbinding på et sår] dress (el. bandage) a wound.